Tilbage til start side referat fra festen 2003

 

Kære alle sammen og tak for sidst.

 

Sammendrag fra weekendophold på Fredericia Vandrerhjem den 09.-10. august 2003.

 

Festudvalget, bestående af Ilse, (som blev afløst af Bent), John, Annette, Linette og Gert havde valgt, at weekenden skulle foregå på Fredericia Vandrerhjem endnu engang, og det klarede de rigtig fint. For at få pengene til at slå til, havde udvalgtet selv bagt kage til vores eftermiddagskaffe. Det var et friskt initiativ og kagen var vældig god.

 

Det var blevet besluttet, at graven i Oddense skulle nedlægges, og Svend Erik havde derfor den stor ære, at overække restbeløbet på kr. 545,00 til Slægtsforeningen Drejers kasse. Beløbet blev modtaget med stor tak.

 

Der blev valgt en nyt udvalg bestående af :

 

Torben, Alice, Helle og Gitte – velkommen til jer og held og lykke med udvalgsarbejdet.

 

Vejret var i modsætning til sidste gang usædvanlig varmt. Da der er så mange aktiviteter og så meget at se i nærheden af vandrerhjemmet havde udvalget ikke arrangeret noget, men det blev lagt ud til hver enkelt, hvad man kunne tænke sig at fordrive tiden med. Nogen gik ned i minibyen, nogen ind til markedet og tivoli og atter andre hyggede sig på terrassen.

 

Om aftenen var der dejlig mad og Martin (Linettes mand) underholdt børnene med nogle sanglege. Det syntes de tilsyneladende var rigtig hyggelig. Derefter sang  Mia på 4 år (Datter af Helle af Sv.Erik) selvsikker og frejdig en sang, der kom lige fra leveren. Det blev kvitteret med store klapsalver.

 

Onkel Henry havde digtet videre på slægtssangen, som han første gang lavede til festen i ”Klinten” 1971. Det er efterhånden en gammel tradition.

 

Der var knapt så mange fremmødte, som der plejer at være, men vi kunne alligevel præstere 94 deltagere næsten i alle aldre. Der var en deltagerprocent på 67,63 %, der aldersmæssigt var fordelt på følgende måde:

 

                        71 personer var over 12 år

                        21 personer var fra 2 – 12 år

                          2 personer var under 2 år

                        94 personer i alt deltog ud af 139 mulige. Det vil sige, at 45 personer deltog ikke.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Regnskabet for hele arrangementet kan opgøres som følger.

 

Overskud efter festen i 1999............................................................               4.471,05

Renteindtægter fra august 1999 til december 2002 ..........................                  726,27

Kontingenter for 4 år ......................................................................             41.241,00

Indelmeldelsesgebyrer for 4 år ........................................................                  300,00

Ovf. fra begravelseskasse ...............................................................                  545,00

INDTÆGTER I ALT ..................................................................             47.283,32

 

 

FI-kort ...........................................................................................                  125,00

Forsendelsesomkostninger ..............................................................                  252,25

Regning fra Fredericia Vandrerhjem  ...............................................             36.294,00

Leje af musikboks ..........................................................................               1.500,00

Underskud ved salg af øl/vand/vin ...................................................                  959,00

 

 

Rejsegodtgørelse til sjællænderne ....................................................               1.300,00

UDGIFTER I ALT.......................................................................             40.430,25

 

OVERSKUD OVERFØRES TIL NÆSTE FEST .....................               6.853,07

 

Som det ses, har festudvalget klaret det rigtig godt og øget kassebeholdningen med (kr. 6.853,07 minus beholdning overført fra sidste fest kr. 4.471,05) kr. 2.382,02.

 

 

Jeg håber, at alle har nydt den gode sommer og samlet kræfter til at gå vinteren i møde.

 

 

                     

De bedste hilsner fra

 

Ruth